EP 5: Kruses kamp
Året er 1780 og verdenshistorien melder sin ankomst i Horsens. Det sker i form a 4 russiske prinser og prinsesser, som fra et fængsel i det nordlige Rusland bliver sendt til Horsens i eksil. Sammen med den kongelige bygmester professor Harsdorff fra København bliver det en opgave for den lokale bygmester Anders Kruse at sørge for, at de får en bolig, der er et fornemt hof værdigt.
Det kan blive starten på en strålende karriere for Anders Kruse - eller det modsatte, hvis han fejler. At huse sådan et hof kan blive en rigtig god forretning for byen og derfor har flere andre byer også lagt billet ind på, at hoffet skulle bo hos dem. Og de venter bare på, at Kruses projekt skal blive en fiasko. Nu begynder et kapløb mod tiden for at opfylde hoffets mere og mere umulige krav…
Episoden "Kruses kamp" er den femte i serien om Vor Frelsers Kirke og Horsens og deres plads i historien.
Om serien
Med inspiration fra sande beretninger gennem 800 år i og omkring Horsens, genfortæller podcastserien Riget, magten og æren nogle af de begivenheder, der har formet det Horsens, vi kender i dag. Over 3 dobbelt-episoder fortæller serien om nogle af de menneskeskæbner, der er flettet uløseligt sammen med byens ældste bygning - Vor Frelsers Kirke - og dens fantastiske historie.
Vi møder blandt andre Valdemar Sejr og hans søn, slægten af riddere og godsejere fra Barritskov, reformatoren Peder Borgsmed og bygmesteren Anders Kruse. Med til at fortælle er eksperter, der hjælper med at dokumentere historien, som den virkelig fandt sted, og i seriens epiloger får lytteren tips til selv at gå på jagt efter spor fra seriens historier.
Serien er støttet af Farumgaard Fond, Insero Fonden, Horsens Provstipulje, Horsens Folkeblad Fond, Skole- kirkesamarbejdet i Horsens & Vor Frelsers Kirke Horsens.
Facts eller fake news
Hele historien om, hvordan det russiske hof endte i Horsens - og Anders Kruses rolle i det - kender vi blandt andet fra det materiale, som Horsens Museum har indsamlet og fra nogle af de bøger, der er skrevet om forløbet.
Familien blev forvist, da den blev anset som en trussel mod den russiske zartrone. Først kom de til Riga og siden i 1744 til Kholmogory, en ø i Nordrusland.
Slægten hed Braunschweig - og blev derfor kaldt også kaldt Brunsvigerne.
Detaljerne i historien om Anders Kruses kamp for at få bygget Palæet har vi fundet i et vidunderligt skrift fra 1895, skrevet af an H.E Friis, som levende fortæller om, hvordan det gik til at hoffet kom til Horsens og om alle de mange forberedelser. Her har vi fundet detaljerne om det store tidspres og om, at man faktisk ikke præcist vidste, hvornår hoffet ville ankomme samt at det skulle holdes hemmeligt, hvem det egentlig var, der kom. Og også at arveprinsen skulle komme og inspicere byggeriet, selvom det nu nok ikke var ham, der skulle godkende det eller udråbe Horsens til residensby.
Det er også her vi har fundet de mange beskrivelser af de krav, hoffet stillede. Som for eksempel, at der skulle være en fin have og en iskælder. Historien om abekatten er også god nok. Det var godt nok først efter ankomsten, at en af prinserne fik anskaffet sig en abe, men at der var en ved hoffet - og at den havde sin egen konto til forplejning på budgettet - er både sikkert og vist!
Korporal Holte fra Det Slesvigske Rytterregiment har vi også fundet i den samme kilde. Her står der, at han var ansvarlig for at ride nogle heste til for hoffet, men til gengæld er historien om hans hjælp med kakkelovnene rent opspind. Det kunne dog godt være sket, for vi ved, at Åhavnen dengang voldte store problemer, og også at vejene omkring Horsens var notorisk dårlige. At der skulle installeres så utroligt mange kakkelovne, er også noget, vi ved fra kilderne.
Hele historien om det Slesvigske Rytterregiment og deres tid i Horsens helt frem til 1842 har vi også fra Horsens Museum.
Podwalk
Hvis historien om Anders Kruses kamp mod tiden har inspireret dig til at dykke dybere ned i historien, så hjælper vi dig på vej med nogle spor her.
Gå en tur i Horsens
Palæet på Torvet findes ikke længere - det blev revet ned i 1915 og 1962 - men det lå i det nuværende nummer 2 og nummer 4. Herfra er der god udsigt over mod kirken og Claus Cortsens flotte løgkuppel.
Går man herfra ned ad Søndergade. Kan man levende forestille sig, hvordan den brede gade uden belægning, har været lidt af et forhindringsløb at komme igennem, når man tænker på alle de heste og hestevogne, der også har skullet finde plads og af og til skulle “af med noget”. I nummer 26 lå Rådhuset.
Du kan også svinge forbi Klosterkirken, hvor de 4 russiske prinser og prinsesser er begravet. Prædikestolen må du tænke dig til - den blev nemlig flyttet fra kirken i 1794. Den historie fortæller vi i episode 6!
Gå en tur langs med Bygholm å og prøv at forestille dig, hvor svært det har været for alminde skibe at skulle sejle ind med deres last her.
Tag på udflugt til Barritskov og se, hvor Frederik Rosenkrantz slog sine folder i 1780’erne.
Eller tag på skovtur i Åbjergskoven, og se om du kan finde den mindesten, der i 1942 blev rejst for rytterregimentet.
Du kan også tage en tur ned ad Kyradservej, som i 1800-tallet var en mark, hvor rytterregimentet trænede efter de var blevet smidt ud af Rådhussalen.
Smut en tur forbi Nørregade 21 - her boede Anders Kruse.
